Hvert år.
Faste traditioner giver fælles oplevelser og holdepunkter, børnene husker hele livet.

Fastelavn
Vi syr, klipper og maler kostumerne sammen med børnene — de bestemmer selv, hvad de vil være. Hjemmelavet forebygger konkurrence og skuffelser. Fredagen før slår vi katten af tønden og bider til bollen.

Jul
Børnene laver selv julegaver og lærer glæden ved at give — og spændingen ved en hemmelighed. Først i december holder vi familiearrangementet “Juletur”.

Fødselsdage
Efter formiddagsmaden hejser fødselsdagsbarnet flaget. Vi synger og råber hurra, og bagefter bager fødselsdagsbarnet boller med et par venner.

Førstehjælp
Hvert år får de ældste børn et førstehjælpskursus: kroppen, hvad der er farligt, og hvad man gør, hvis uheldet er ude.

Legetøjsdag og maddag
På legetøjsdage må hvert barn tage ét stykke legetøj med — og øve sig i at dele. På maddage laver vi varm mad eller frokostbord, og børnene er med til at bestemme og skære grønt.
Traditioner skaber samhørighed — for børn, forældre og personale.
Kom forbi og se os.
I er altid velkomne til at ringe og aftale et besøg — vi viser gerne rundt og fortæller om vores værdier.
Ring på 98 92 84 42 eller skriv til kollegieparken@bhkp.dk